Hop til hovedindholdet

FN-forbundet logo

FN og unge


Dato og tid

Mandag d. 24. oktober 2022 kl. 12:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 24. oktober 2022 kl. 10:00

Sted

Fællessalen, Christiansborg, Rigsdagsgården, 1240 København K. Fællessalen, Christiansborg
Rigsdagsgården
1240 København K.

FN og unge


Verden brænder!

FN’s generalsekretær lagde ikke fingrene imellem, da han til FN's generalforsamling beskrev den situation vi står i. Krige, klimakatastrofer og undertrykkelse. Men samtidig så han grund til håb fra bl.a. unge, der dagligt arbejder for en bedre og mere fredelig fremtid. 

På FN-dagen, den 24. oktober, sætter vi fokus på udfordringer og håb. Sammen med politikere, eksperter fra FN og aktive unge vil vi se på, om vi kan sikre freden, redde klimaet, opnå ligestilling og rettigheder – og om FN’s ’Our Common Agenda’ også er ungdommens dagsorden. 

Aktive unge, ungdomsorganisationer, unge på videregående- og ungdomsuddannelser -- og alle andre interesserede, der vil være med til at fejre FN-dagen er velkomne.

Del gerne invitationen med dit netværk, og tilmeld dig her på NemTilmeld.

Program:

Velkomst         
Lennart Damsbo-Andersen (S), formand for FN-forbundets Folketingsgruppe

Kan vi sikre freden?
Henrik Fredborg Larsen, FN’s Udviklingsprogram UNDP
Christian Juhl (EL), medl. FN-forbundets Folketingsgruppe
Cecilia Zade Iseni, ungdomsdelegat for ’Demokrati og partnerskaber’, DUF

Kan klimaet reddes?
Susanne Pedersen, FN’s miljøorganisation UNEP
Katarina Ammitzbøl (K), formand for Folketingets 2030-netværk, medl. FN-forbundets Folketingsgruppe
Marcus Taulborg, ungdomsdelegat for ’Klima og miljø’, DUF                      

Kan vi opnå ligestilling og rettigheder?
Mette Strandlod, FN’s befolkningsfond UNFPA
Karen Ellemann (V), formand for Folketingets SRSR-netværket (netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder), næstformand for FN-forbundets Folketingsgruppe
Signe Gertz Jensen, ungdomsdelegat for ’Ligestilling og SRSR’, DUF

Vores Fælles Dagsorden?
Jens Christian Wandel, FN’s kontor for projektledelse UNOPS
Christian Juhl (EL), medl. FN-forbundets Folketingsgruppe
Jacob Blasius, internationalt ansvarlig, Danske Studerendes Fællesråd DSF
Nadia Gullestrup Christensen, ungdomsdelegat for ’Klima og miljø’, DUF

Afslutning
Anne Sophie Lyskjær Noer, ungdomsdelegat, Dansk Ungdoms Fællesråd
Lennart Damsbo-Andersen (S), formand for FN-forbundets Folketingsgruppe

Uformel netværking
Efter at selve programmet er slut ved 15-tiden, serverer vi et glas vin, en øl eller en sodavand.

Praktisk:

Selvom der er udskrevet valg til ugen efter, så gennemføres arrangementet som planlagt.

Bag dagen står FN-forbundet og FN-forbundets Folketingsgruppe. 

Arrangementet afholdes på dansk.

Adgang til Folketinget sker via besøgsindgangen, til højre for og under hovedtrappen; indgangen er i Rigsdagsgården, der ligger i forlængelse af Tøjhusgade. Du skal være tilmeldt for at få adgang. Kom gerne i god tid, da du skal igennem en sikkerhedskontrol. Efter kontrollen udleveres et adgangstegn, og vi starter udleveringen kl. 12.15. Desværre må du ikke ’gå på opdagelse’ på Christiansborg, så du skal gå direkte op til Fællessalen, hvor arrangement finder sted.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >