Hop til hovedindholdet

FN-forbundet logo

FN-forbundets landsmøde 2020


Dato og tid

Lørdag d. 5. september 2020 kl. 10:45 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 24. august 2020 kl. 23:55

Sted

Festsalen, Sundby KFUM & KFUK, Oliebladsgade 7, 2300 København S Festsalen, Sundby KFUM & KFUK
Oliebladsgade 7
2300 København S

FN-forbundets landsmøde 2020


Arrangementsbeskrivelse

UN Photo /Evan Schneider

Bemærk: ny dato

Landsmødet er FN-forbundets øverste, demokratiske myndighed, hvor vores arbejde i den forgangne landsmødeperiode skal diskuteres, og hvor vi skal fastlægge vores prioriteter. 

Alle medlemmer, der har tilmeldt sig inden 14 dage før landsmødet og som har betalt deres kontingent, kan deltage. Alle medlemmer, der har været medlem over en måned, har stemmeret på landsmødet.

Deltagergebyret er 125 kr. Deltagergebyret for individuelle medlemmer, der betaler reduceret kontingent (unge, pensionister og ledige), er 75 kr.

Tid og sted

FN-forbundets landsmøde 2020 finder sted lørdag den 5. september i København -- i Festsalen hos Sundby KFUM & KFUK, Oliebladsgade 7, tæt på Amagerbro Metrostation. Vi starter kl. 10.30 med indskrivningen, og slutter igen omkring kl. 18.00. Landsmødet skulle oprindeligt have været afholdt den 16. maj, men på grund af Corona-situationen besluttede FN-forbundets bestyrelse at udskyde det.

Hvem kan deltage

Individuelle medlemmer kan deltage i Landsmødet, forudsat at deltagelse er anmeldt skriftligt til sekretariatet senest 14 dage forud for landsmødet, dvs. den 22. august.

Alle med over en måneds medlemskab har stemmeret, medlemmer med under en måneds medlemskab har taleret; ingen kan bære mere end én stemme.

Indtil tre repræsentanter for hvert af de kollektive medlemmer fra kategorierne a) og b), nævnt i vedtægternes paragraf 2, kan deltage i Landsmødet, forudsat at deltagelse er anmeldt skriftligt til sekretariatet senest 14 dage forud for landsmødet, dvs. den 22. august.

Alle med over en måneds medlemskab har stemmeret; ingen kan bære mere end én stemme. Repræsentanter for kollektive medlemsorganisationer kategori c) kan deltage i landsmødet som observatører med taleret.

Tilmelding

Man kan tilmelde sig landsmødet via siden her.

Landsmødegebyret betales samtidig, kr. 125,-. Individuelle medlemmer, der betaler reduceret kontingent (studerende, pensionister og ledige), betaler reduceret landsmødegebyr på kr. 75,-

Frist for tilmelding er den 22. august (vedtægtsbestemt forudsætning for opnåelse af stemmeret; dertil kravet om min. 1 måneds medlemskab). Deltagergebyret tilbagebetales ikke efter den 22. august.

Rejsetilskud

Individuelle medlemmer boende uden for Hovedstadsområdet kan ansøge om tilskud til rejseudgifter over kr. 150,-, og kun til billigste, offentlige transport mod efterfølgende indsendelse af originalkvitteringer. Tilskuddets størrelse afhænger af antallet af ansøgninger.

Frist for indsendelse af forslag

Vi henstiller til, at eventuelle forslag til dagsordenes punkt 5 (indkomne forslag, herunder resolutioner og udtalelser) er sekretariatet i hænde senest mandag den 17. august.

Forslag til dagsordenen og ændringsforslag til vedtægterne skal være sekretariatet i hænde senest to måneder før landsmødet, dvs. den 6. august.

Frist for opstillinger

Der er frist for opstilling til FN-forbundets ledende organer to uger før landsmødet, dvs. den 22. august. Opstillinger inkluderes i 'kandidaturkataloget', der udsendes til de landsmødetilmeldte. 

Du bedes benytte opstillingsblanketten, som kan downloades her.

Dagsorden efter gældende vedtægter

  1. Godkendelse af forretningsorden
  2. Valg af dirigent(er), landsmødesekretær(er), stemmetællere og redaktionsudvalg
  3. Beretning
  4. Økonomi, herunder fastlæggelse af individuelt kontingent samt minimumskontingent for kollektive medlemmer og godkendelse af forudgående års reviderede regnskab
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af a) landsformand, b) næstformand og c) hovedkasserer (Landsformand er på valg i 2020)
  7. Valg af 12 bestyrelsesmedlemmer og evt. suppleanter jf. § 4D (6 bestyrelsesmedlemmer er på valg i 2020)
  8. Fremtidig virksomhed
  9. Valg af to revisorer, hvoraf en skal være statsautoriseret og en parlamentarisk revisor
  10. Eventuelt

Vedtægter

FN-forbundets vedtægter kan findes på vores hjemmeside.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >