FN-forbundet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og Europabevægelsen København/Frederiksberg indbyder til konference:
Europarådets rolle i et splittet Europa
Den 5. maj 1949 underskrev 10 lande, heriblandt Danmark, den grundlæggende traktat til oprettelse af Europarådet. Europarådets hovedprioriteter er Menneskerettigheder, Retsstat og Demokrati.
Året efter vedtoges Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, et enestående beskyttelsessystem, der i sidste ende gennem klage til Menneskerettighedsdomstolen skal sikre den enkelte borger i Europarådets medlemsstater mod, at hans eller hendes menneskerettigheder bliver krænket.
FN-pagtens Kapitel VIII omtaler regionale organisationer som Europarådet, og oprettelsen af den Europæiske Menneskerettighedskonvention var en direkte konsekvens af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Mange af Europarådets monitoreringsrapporter om medlemslandene lægges til grund for FN’s periodiske landemonitoreringer.
Den 15. november 2017 overtager Danmark formandskabet for Ministerkomiteen.
Konferencen skal bidrage til at oplyse om Europarådets rolle i et Europa, der har gamle og nye problemer i en splittet tid, hvor der tales om at Europa må arbejde bedre sammen om sine grundlæggende værdier.
Program (med forbehold for ændringer):
Kl. 12.30 til 13.00: Adgang til Christiansborg via besøgsindgangen (kom i god tid på grund af sikkerhedskontrollen)
Kl. 13.00: Velkomst
Jørgen Estrup, Landsformand for FN-forbundet
Nikolaj Borreschmidt, Formand for Europabevægelsen København/Frederiksberg
Danmarks planer for Formandsskabet for Ministerkomiteen
Arnold de Fine Skibsted, Ambassadør, Danmarks faste repræsentant ved Europarådet, Strasbourg
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Domstolen
Konventioner og dynamisk fortolkningDiskussion, ordstyrer Frederik Harhoff, prof. dr.jur.
Kaffepause
Hvordan fungerer Europarådet?
Sekretariatet, eksempler på Europarådets brede arbejde
Hanne Juncher, afdelingschef ’Justice and Legal Co-operation’, Europarådets sekretariat
Kristian Bartholin, vicekontorchef i kontoret til bekæmpelse af terrorisme, Europarådets sekretariat
Konferencen støttes af Europanævnet