Hop til hovedindholdet

FN-forbundet logo

GLOBALT SVAR PÅ GLOBALE UDFORDRINGER: FN-sporet for flygtninge & migranter


Dato og tid

Fredag d. 18. maj 2018 kl. 09:00 til 12:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 17. maj 2018 kl. 10:30

Sted

Fællessalen, Christiansborg, Rigsdagsgården, 1240 København K. Fællessalen, Christiansborg
Rigsdagsgården
1240 København K.

GLOBALT SVAR PÅ GLOBALE UDFORDRINGER: FN-sporet for flygtninge & migranter


Arrangementsbeskrivelse


UN Photo/ Mark Garten 


Mennesker ønsker det bedste for deres familier – er der krig, forsøger man at bringe sine børn i sikkerhed; har man ingen fremtidsudsigter, søger man ofte hen, hvor der er muligheder for uddannelse eller arbejde. Det er virkeligheden for millioner af mennesker verden over, og også Danmark mærker konsekvenserne af menneskers ønske om et liv i sikkerhed eller om et bedre liv.

I disse måneder er FN’s 193 medlemslande ved at forhandle to internationale politiske aftaler på plads. Én om flygtninge (i Genève) og én om migration (i New York). På begge områder er der behov for bedre at kunne håndtere de globale udfordringer. Det gælder både for de 22 millioner, der som flygtninge flygter fra forfølgelse og krig – og for de mange migranter, der søger bedre forhold og fremtidsmuligheder i andre lande. Der er over 250 millioner migranter verden over. Langt de fleste bor og arbejder fuldt lovligt, der hvor de er, men der er også en del, der opholder sig i et andet land uden tilladelse.

FN’s New York-erklæring fra september 2016 er afsættet for forhandlingerne om de to aftaler. Det var her ambitionen om de to internationale aftaler i FN-regi blev formuleret, og hvor det blev fastlagt, at forhandlingerne skal afsluttes i efteråret 2018. Danmark var med fra begyndelsen og tager sammen med vores EU-partnere aktivt del i forhandlingerne.

Vi vil med denne konference forsøge at sætte fokus på de løsninger, der er ved at blive formuleret i fællesskab mellem verdens lande. Løsninger, der nok vil blive forskellige på de to områder, men som begge vil lægge op til øget globalt samarbejde – for at sikre den nødvendige beskyttelse af flygtninge og for at styrke landenes håndtering af migrationsudfordringerne. Lad os tage debatten på et faktuelt og oplyst grundlag.

Yildiz Akdogan (S) FN-forbundets Folketingsgruppe vil indlede konferencen.

Carsten Staur Danmarks FN-ambassadør i Genève vil orientere om, hvad de globale aftaler er og kan, og hvad der sker i forhandlingerne.

Søren Jessen Petersen tidl. Assisterende Højkommissær for UNHCR og tidl. FN's særlige udsending i Kosovo vil under overskriften What’s in a Name? ‘Flygtning’ vs. ’migrant’ bl.a. forklare forskellen mellem grupperne og adskillelsen mellem flygtninge og migranter i praksis.

Rasmus Egendal vicedirektør i FN's Fødevareprogram WFP vil komme med en status fra 'nærområderne'.

Christian Friis Bach Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp vil se på forhandlingerne med praktikerens øjne.

Herefter er der lagt op til, at repræsentanter fra de politiske partier i Folketinget kan kommentere, stille kritiske spørgsmål og gå i dialog med oplægsholderne, før der også åbnes op for spørgsmål fra salen.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >